Dagbog skrevet af Jolly

Søndag den 10. januar 2021

Hip hip hurra - i dag er det min 2 års fødselsdag. det er da helt utroligt så hurtigt tiden går 🙂

Onsdag den 16. december 2020

Det er trist at være blevet alene, men mor og far tager mig nu ofte med ud på hundelegepladsen for at aflede mine tanker, og det er jeg også helt vild med 🙂

Tirsdag den 8. december 2020

Det er en sorgens dag i dag. Jolly har ikke haft det godt i de sidste dage, så mor og far blev enige om, at nu skulle hun have fred så dyrlægen har været her i dag og få hende bragt til den evige hvile.

Hvil i fred kære Jolly.

Hvor vil jeg dog savne hende 💔

Tirsdag den 4. august 2020

Ind imellem har vi besøg af Jonas. Han er ikke særlig begejstret for mig for han synes jeg er lidt for voldsom, men det sker da at han vil lege lidt, og så har vi det rigtig sjovt  🙂

Onsdag den 1. juli 2020

Så er vi hjemme igen. Mor og far har haft en dejlig campingtur på Rantzausminde camping, og vi har haft en dejlig ferie hos Edith og Kjeld i Farup. Der bliver vi altid godt forkælede, så vi har rigtig nydt det, men det er nu alligevel godt at være hjemme igen 🙂

Torsdag den 25. juni 2020

I morgen skal mor og far på campingtur, og så skal Jolly og jeg til Farup på ferie imens.

Ærgerligt at vi ikke må komme med på camping, for Jolly siger at det er super dejligt, men mor og far siger at jeg ikke kan komme med på grund af min køresyge. Desuden er det også meningen at de skal cykle en del derovre, og så kan vi jo heller ikke være med 😥

 

 

Lørdag den 28. marts 2020

Det er så hyggeligt at gå ture sammen med Jolly, for vi finder altid noget spændende at grave efter ❤

Tirsdag den 14. januar 2020

Jolly er ved at blive gammel og træt og kan ikke længere gå de lange ture, så mor går gerne en lille tur med os begge, og derefter en lang dejlig tur kun med mig🙂

Fredag den 10. januar 2020

Så blev Lucky 1 år, men hun har stadig damp, og hun bliver stadig køresyg, så hende har vi da vist ikke været for heldig med😀

Nå men nu tror jeg også jeg vil overlade arbejdet med at føre dagbog til Lucky, så hun kan nå at lære det rigtigt mens jeg stadig er her til at vejlede hende 🙂

Tirsdag den 1. december 2019

Lucky har gennemført hvalpekurset med glans, men da hun stadig bliver meget køresyg, har mor besluttet at stoppe med at køre til træning med hende.

Søndag den 8. september 2019

Det går ret godt med Lucky og mig. Vi nyder det rigtigt når vi sammen med mor og far går en tur hen i sandegraven, og det gør vi som regel et par gange hver uge.

Lucky har da også fået lært at soppe lidt i søen, men hun går nu ikke så langt ud som jeg gør.

Mandag den 12. august 2019

Jeg har indset at sådan et dampbarn kan jeg ikke opdrage alene. Mor er også ved at opgive, så i dag startede hun og Lucky til hundetræning på et hvalpehold 😉

På grund af hendes køresyge må far også tage med så han kan køre bilen mens mor sidder på bagsødet og holder øje med Lucky. De må standse mindst én gang undervejs på de ca. 16 kilometer, fordi Lucky skal ud og kaste op 😥

Mens de er til hundetræning holder jeg så selv skansen herhjemme, og jo - jeg nyder freden og roen så længe det varer 🙂

Mandag den 29. juli 2019

Engang imellem er det altså dejligt med lidt fred midt i mors blomsterbede. Lucky har fået ordre til at holde sig ude af blomsterne, men til mig har mor ikke sagt noget om det 🙂

Tirsdag den 16. juli 2019

Så er Mor og Far ved at gøre klar til campingtur. På grund af Luckys køresyge må vi desværre ikke komme med, så vi skal på ferie ude hos Edith og Kjeld i en uge. Nå der gør nu heller ikke så meget, for der bliver man altså altid godt forkælet. Det er da værre for Maxe, for han skal blive her hjemme, og han vil garanteret komme til at savne Lucky 🙂

Søndag den 7. juli 2019

Puh ha -  det er godt nok hårdt at skulle opdrage sådan et dampbarn. Der er så mange ting hun skal lære, og hun er ikke særlig god til at lystre mig 😠 

Mandag den 3. juni 2019

Så er dampbarnet i sit es - hun skal altid op på bordet og vise sig når vi er ved søen.

Engang for længe siden havde jeg det vist lige sådan, men nu er jeg blevet for gammel og træt til den slags narrestreger 🙂

Fredag den 31. maj 2019

Desværre kan Lucky ikke tåle at køre i bil. Allerede efter et par hundrede meter bliver hun dårlig og kaster op, så vi kommer ikke ret langt omkring.😥

Forhåbentlig lærer hun det med tiden.

Tirsdag den 19. marts 2019

Lucky er faldet godt til hos os nu, og hun er blevet rigtig gode venner med Maxe 🙂 De er jo også næsten samme størresle 😉

| Svar

Nyeste kommentarer

27.02 | 12:32

Mange tak

27.02 | 11:46

Meget smuk

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

22.02 | 11:12

FLOT..FLOT HAVE...det er jo Paradis haven...Jeg er også ved at plante kravleroser i min have..m.m..det skal være stort ..da haven er 2000m2